Vores specialer inden for online annoncering

Der er mange grene af annoncering, men vi har stillet skarpt på følgende tre:



Google Ads

Der er altid en grund til, at man søger efter noget bestemt på Google – nogle gange bunder årsagen i ren research, men ofte er der en købsinteresse bag søgningen. Her kommer Google Ads ind i billedet.


Google Ads er de annoncer, der vises øverst på siden, når man søger på Google. Med denne form for annoncering har du mulighed for at byde ind på de søgeord, der er relevante for din virksomhed, så du bliver vist i toppen af søgeresultaterne. Det kan fx være, at dit speciale er service af ventilationsanlæg. Gør du brug af Google Ads, vil folk blive eksponeret over for din forretning som én af de første, hvis de søger på netop det.


Udover Google Ads tilbyder vi også opsætning og rådgivning om Google Display, der er betalte placeringer på medier, der har relevans for din forretning.


Fordele ved Google Ads:

  • Din virksomhed kommer til at ligge i toppen af Google, når din målgruppe søger på de søgeord, som du har udpeget som relevante for dig.
  • Når folk søger på Google, er de typisk tæt på købsbeslutningen. De ser dig altså på det rigtige tidspunkt. 
  • Du kan få flere henvendelser og nye kunder.



Data og statistik fra Google Analytics
Data og statistik fra Meta Business Manager

Facebook Ads

Hvis der er nogen, der ved noget om dine potentielle kunder, er det Facebook og Instagram. Med Facebook Ads er det muligt at nå en specifikt defineret målgruppe. Facebook kender nemlig deres brugeres interesser, alder, køn, demografiske placering og meget mere – og det kan komme dig til gode.


Facebook og Instagram er oplagte kanaler at tage i brug, hvis du vil promovere dit produkt eller din service over for en målgruppe, som har den interesse, adfærd eller lokation, som er interessant for dig. Der kan være vidt forskellige mål med kampagnen. Ét mål kan være at fange dem, der har besøgt din hjemmeside uden at foretage sig noget. Det kaldes retargetingkampagner. Et andet mål kunne være at skaffe flere følgere eller promovere et bestemt produkt, event eller service. Vi hjælper med at afklare, hvilken strategi der er den rette for dig.


Fordele ved Facebook Ads:

  • 65% af de 15-75-årige danskere bruger Facebook dagligt*. Dermed er der også en god chance for, at du kan ramme din målgruppe på Facebook.
  • Du kan vælge, om din annonce skal målrettes det brede publikum eller en specifikt defineret målgruppe, som kan være afgrænset af demografi, alder, adfærd, interesser, medlemskab af specifikke grupper m.m.
  • Du kan f.eks. få mere trafik ind på din hjemmeside eller få flere følgere og likes på Facebook, hvilket kan skabe opmærksomhed omkring dit brand.


* Kilde: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier

LinkedIn Ads

LinkedIn er kendt for at være erhvervslivets sociale medie – det digitale samlingssted for studerende, administrerende direktører og alt derimellem. Mere end 2,5 millioner danskere har oprettet en profil på LinkedIn, men der er fortsat mange virksomheder, som ikke er opmærksomme på muligheden for at bruge mediet som annonceringsplatform. Det gør LinkedIn til lidt af en guldgrube, når det kommer til annoncering, hvor du for alvor kan skille dig ud.


Ligesom Facebook Ads kan du med LinkedIn Ads nå din målgruppe med præcision. Dine kampagner kan afgrænses ned til fingerspidserne, hvis der er behov for det. Det kan fx være, at du udelukkende sælger produkter eller ydelser til andre virksomheder og skal have fat i deres beslutningstagere. I så fald er LinkedIn det rette sted at lægge kræfterne. Det kan også være, at du søger en helt specifik profil til et job, hvor du kan nå igennem til potentielle kandidater ved hjælp af LinkedIn Ads.


Fordele ved LinkedIn Ads:

  • LinkedIn er Danmarks største professionelle netværk, men mange virksomheder er ikke opmærksomme på muligheden for at bruge LinkedIn som annonceringsplatform. Derfor kan du for alvor skille dig ud her.
  • Din annonce kan målrettes efter demografi, alder, titel, adfærd, interesser m.m.
  • Du kan f.eks. få mere trafik ind på din hjemmeside eller skabe kendskab til dit brand.


Data og statistik fra LinkedIn Ads

Find ud af, hvilken annonceringsstrategi
der passer til dig

Du skal selvfølgelig være til stede med dine budskaber der, hvor dine kunder er. Om det er på Facebook, Google, LinkedIn eller en helt fjerde platform afhænger af, hvem din målgruppe er, og hvilket produkt du tilbyder. Har du svært ved at finde hoved og hale i, hvor, hvornår og hvordan du skal sætte ind, kommer vi hos nord dig til undsætning. Vi kan fungere som din digitale sparringspartner, og vi deler gerne ud af vores erfaring, så du kan få sat retning på din online annoncering. Hos os får du:


 Hjælp fra grafikere og tekstforfattere

Hos nord har vi in-house grafikere og tekstforfattere, som du kan trække på, når dine kampagner skal udformes. De hjælper med at formulere kampagnernes budskab og at pakke dem ind i flot grafik, som er med til at sikre, at dine annoncer bliver unikke og skiller sig ud på mediet. 

 Mulighed for at kombinere offline og online annoncering

Hos nord kan vi ikke kun hjælpe dig med online annoncering. Vi kan faktisk hjælpe dig hele vejen rundt om din markedsføring – lige fra hele paletten inden for digital markedsføring til tryksager, film, videobrochurer og segmentering. Vi tror på, at kombinationen af offline og online annoncering stiller dig stærkt på markedet.

 En databaseret tilgang

Dine kampagner bunder i data om dine potentielle kunders digitale vaner. Vi måler blandt andet, hvor mange personer der ser dine annoncer, og hvor stor en procentdel af dem der klikker sig videre til din hjemmeside. Ved hjælp af sporingsværktøjer kan vi se, hvor mange salg eller udfyldte kontaktformularer dine annoncer genererer. Som prikken over i’et kan vi målrette kampagnerne efter alt fra demografi til titel, alder, interesser og meget mere. Den databaserede tilgang giver os mulighed for at overvåge performance og herudfra justere dine kampagner løbende ud fra resultaterne, ligesom vi også kan sammenligne kampagner og målgrupper. 

  Løbende statusmøder og afrapportering

Det skal være nemt for dig at følge med i, hvordan dine kampagner performer – ligesom du skal have mulighed for at komme med ændringsforslag. Derfor får du hver måned en rapport over resultaterne af kampagnen, og vi afholder løbende statusmøder, hvor vi kan tilpasse de steder, der er behov for det.

  Kvalificeret rådgivning

Vores digitale marketingspecialister har lavet hundredvis af kampagner, og de ved, hvordan de skal skrues sammen. De kan hjælpe med at afklare, hvad målet med dine annoncer skal være, og de kommer med anbefalinger til, hvordan de bør sættes op, og hvor længe de skal køre. De står desuden for alt det tekniske omkring opsætningen og overvågningen, så her kan du bare læne dig tilbage.

Data og statistik fra Google Analytics
en medarbejder hos nord, der taler i telefon i et headset på nords kontor

Skal vi hjælpe dig med din online annoncering?

Der er rigtig god fornuft (og endda også god forretning) i at implementere online annoncering i din samlede markedsføringsindsats. Lyder vores tilgang som noget for dig, tager vi gerne en uforpligtende snak om det hele. Kontakt os via formularen herunder.

Kontaktformular - Forside

Share by: