Film og video er et fantastisk redskab til at fange din målgruppes opmærksomhed og ikke mindst fastholde den. Det er ikke kun en kilde til underholdning i biografsalen – det er også et effektivt medie for ambitiøse virksomheder, der gerne vil slå igennem på et konkurrencepræget marked.
Hos nord har vi været med på filmbølgen siden starten af 00’erne, så vi har erfaringen med os. Vi kan producere alle former for videoer, uanset om du mangler en ny brandvideo, eller du har brug for inspirerende, levende indhold til dine sociale medier. Vi har erfaring fra mange brancher, og vi kan hjælpe med film i både stort og lille format.
Your wish is our command ...
Vi kan hjælpe med:
Skåret ind til benet fungerer film godt, fordi de giver mulighed for at tiltrække opmærksomhed på en helt anden måde, end tekst kan. Der er et gammelt ordsprog, der røber, at et billede siger mere end tusind ord. Det samme gælder for film, som kan vække følelser til live og sætte handlinger i bevægelse. Godt visuelt content giver din markedsføring en ekstra dimension, og det bør være en del af enhver velovervejet strategi. Og så elsker dine følgere og algoritmen på diverse sociale medier videoer.
Det er netop grunden til, at vi er vilde med film – og at du burde se nærmere på muligheden for at implementere videomarkedsføring i din strategi.
🎥 En profilfilm, der viser dine kunder, hvordan din virksomhed arbejder.
🎞 En rekrutteringsfilm, der giver potentielle medarbejdere et unikt indblik i kulturen på din arbejdsplads.
📷 En animationsfilm, der kan forklare, hvordan dine produkter fungerer på en letforståelig måde.
Mulighederne er mange, når det kommer til film. Det vigtigste er dog, at filmen hænger sammen med din øvrige markedsføring. Det dur ikke, at din hjemmeside og dine sociale medier er holdt i én farveskala, og din video skiller sig markant ud fra den. Der skal være sammenhæng mellem det, du kommunikerer, på alle platforme.
Det kan vi hjælpe dig med. Vi holder et indledende møde, hvor vi behovsafdækker og finder ud af, hvad formålet med filmen er. Til dette møde fastlægger vi også, hvad det er, filmen skal formidle. Herfra står vi for alt fra manuskript til optagelser, klipning og redigering. Du kan trygt overlade arbejdet til os – processen er gennemprøvet, og vi har mange års erfaring med disciplinen og med videomarkedsføring generelt.