Siden 2012 har vi hjulpet Aalborg Lufthavn med produktion og udgivelse af deres rejsemagasin, A Sense of FREEDOM.
nord har igennem flere år produceret et flot magasin til Aalborg Lufthavn. Samarbejdet med grafikere og redaktører har altid været godt og meget fleksibelt.
Lisa Gyde Nielsen
Social Media & Content Manager, Aalborg Lufthavn
Aalborg Lufthavn er en nærværende lufthavn, der samtidig har internationalt format. Lufthavnen er årligt mange tusinde danskeres direkte forbindelse ud i verden og til de øvrige ender af Danmark. Når man sidder i lufthavnen og har en afslappende stund, mens man venter på sin afgang, kan spændende og inspirerende læsestof være dét, der får tiden til at flyve af sted.
Derfor har vi igennem de sidste 10 år hjulpet Aalborg Lufthavn med produktion og udgivelse af deres rejsemagasin, A Sense of FREEDOM.
Danskerne er et rejselystent folk. Om sommeren farer vi mod varmere himmelstrøg, og om vinteren lokker de sneklædte pister. I A Sense of FREEDOM kan den oplevelseshungrende læser finde et væld af inspiration til sin næste rejsedestination. Her indeholder magasinet fra gang til gang et stort udvalg af rejseartikler, der beretter om alt fra storbyferien i London til naturoplevelsen på Færøerne eller solferien i Grækenland.
I A Sense of FREEDOM kan man ikke blot lade sig inspirere til sin næste rejsedestination. Her kan læseren også i hver udgivelse finde spændende artikler, der beretter om dagligdagen i Aalborg Lufthavn. Samtidig indeholder magasinet opgavesider for både børn og voksne, så ventetiden hurtigt får luft under vingerne.
A Sense of FREEDOM er et af nords annoncefinansierede produkter. Udover det redaktionelle indhold fra lufthavnen, består magasinet af betalt indhold i form af annoncer og advertorials fra relevante annoncører i det nordjyske.
… og mulighederne for at deltage? Så kontakt Senior Marketing Manager og salgsansvarlig for Aalborg Lufthavns magasin, Kenneth Frisk, på tel. 3697 0077 eller kf@nordnord.dk.