Gennem de sidste otte måneder har Atchaya Selvarajah været i praktik på nord advertising som en del af sin uddannelse. Det har været så fed en oplevelse, at hun ikke helt kan sætte fingeren på, hvad der har været det bedste.

Hvordan passer praktikken på nord ind i din uddannelse?

Jeg læser til handelsøkonom på Erhvervsakademi Dania i Randers. Det er en meget bred uddannelse, hvor vi bl.a. beskæftiger os med salg, markedsføring, indkøb, logistik, strategi, forretningsforståelse, international handel, kommunikation, ledelse og samarbejde. Jeg har haft en passion for salg, siden jeg arbejdede i Fakta, og jeg ville også gerne afprøve den viden, jeg havde om salg fra mit studie. Derfor søgte jeg pladsen som salgspraktikant i Flytteguiden. Jeg begyndte i praktik den 1. september – i starten af tredje semester – og stopper nu efter otte måneder, hvor jeg er næsten færdig med fjerde semester. Jeg mangler kun at aflevere og forsvare min hovedopgave, og så er jeg uddannet handelsøkonom.
 

Hvordan var det at starte i praktik på nord? 

Jeg fandt hurtigt ud af, at B2B-salg over telefonen ikke er det samme som at være ansigt til ansigt med kunden, som jeg havde været vant til i Fakta. Det var en ny oplevelse – og det var ikke lige mig. Jeg var rigtig nervøs over at skulle sige til min leder, Dennis, at jeg gerne ville prøve noget andet. Men han var så flink, og vi blev enige om, at jeg i stedet kunne prøve nogle administrative opgaver, og det viste sig at være meget mere mig.
 

Alle har taget virkelig godt imod mig. Jeg har haft to andre gode ledere, Martin og Kasper, som jeg kunne gå til, når Dennis ikke var her. De har virkelig formået at hjælpe mig og finde nye opgaver til mig. Det har været megafedt.
 

Hvilke administrative opgaver har du haft?

Jeg har bl.a. lavet lister over potentielle annoncører til nogle af vores magasiner, så mediekonsulenterne ikke skulle bruge tid på det. Jeg har også været i bogholderiet, hvor jeg f.eks. lavede fakturering, sendte rykkere og oprettede kunder i vores salgssystem og produktionsdatabase. Det fandt jeg enormt spændende. Det har været virkelig fedt at være i praktik i en stor virksomhed som nord, hvor jeg har kunnet prøve nogle forskellige ting af.
 

Hvad har du lært af praktikken?

Jeg har lært en masse af at være her. Rent fagligt er jeg blevet meget klogere på de forskellige salgsteknikker, man kan anvende – og jeg har lært, at salg er meget sværere, end jeg troede! Jeg tager virkelig hatten af for de mediekonsulenter, som arbejder her. I bogholderiet lærte jeg en masse fagtermer og procedurer for fakturering, og jeg er også blevet megastærk i Excel. Alt det kan jeg tage med herfra.
 

Frem for alt har jeg lært, hvad jeg vil og ikke vil. Jeg havde slet ikke forventet, at det administrative ville være mig. Men jeg fandt mig virkelig til rette, da jeg fik lov at sidde i min egen boble og fokusere på de administrative opgaver. Det har givet mig en øjenåbner for, hvad jeg gerne vil fremadrettet i forhold til studie og job. Hvad det helt præcist skal være, skal jeg lige summe over, men jeg ved, at jeg kan bruge erfaringerne fra praktikken på mit CV, og jeg ved, hvad jeg vil være på udkig efter. Dennis har tilbudt mig at blive studiemedhjælper eller deltidsansat, og det har jeg takket ja til. Jeg vil fortsat komme til at arbejde med administrative opgaver, og det er jeg superglad for.
 

Hvordan har dit forhold til kollegerne været?

Det har været megafedt. Alle har været så søde og imødekommende. De har behandlet mig på lige fod med alle andre og ikke ”bare” som en praktikant. Her er mange sociale aktiviteter som f.eks. konkurrencer, motion i arbejdstiden og gåture i pauserne. Det giver noget ekstra, og selvom jeg sidder i Flytteguiden, kan jeg sagtens gå over og snakke med dem i de andre afdelinger også. Det kan jeg godt lide.
 

I starten var jeg lidt nede over, at der ikke var så mange andre kvindelige medarbejdere på min alder. Jeg tænkte, at jeg ikke ville have nogen at sparre med. Men jeg har haft det så fedt og hyggeligt med drengene – kønnet gør ingen forskel.

Hvad har været det bedste ved praktikken? 

Det er svært at sætte fingeren på… Både opgaverne, lederne og kollegerne har været så gode. Jeg tror, det er den dér særlige nord-ånd. 

Hvad er dit bedste råd til kommende praktikanter på nord?

Hvis du sidder og bokser med noget, så hold dig ikke tilbage, men gå til din leder. Det kan godt virke grænseoverskridende, men hellere spørge end at sidde og lave ingenting. Eller spørg din sidekammerat. Det lærer man også en masse af, især fordi alle er så søde og åbne. Der er altid nogen, som nok skal tage hånd om dig. Og der er altid muligheder – bare kast dig ud i det, og vær nysgerrig. Det kommer man langt med.
 

Vil du anbefale nord som praktiksted?

Helt klart! Det er så fedt at komme herop og blive en del af nord-ånden. Så det er bare om at få sendt de ansøgninger!

Af Jesper Stie Tommerup Andersen 26. oktober 2023
Torsdag den 5. oktober 2023 lå der et helt særligt brev i vores postkasse fra Børsen med beskeden om, at nords digitale selskab nu tilhører den eksklusive gruppe af danske virksomheder, der er kåret som Børsen Gazelle 2023 . Det skal naturligvis fejres, og i den anledning fortæller vores administrerende direktør, Torben Sand, om, hvilken betydning kåringen har haft og kommer til at få.
Af Anne Loudal 10. oktober 2023
Vi skal udvikle og styrke medarbejdernes kompetencer gennem spændende opgaver og en stærk teamånd, hvor alle hjælper hinanden – på den måde skaber vi størst værdi; både internt og for vores kunder, mener Niels Christian Harkjær, Head of Sales hos nord.
Af Mia Tolstrup 4. oktober 2023
Af og til taler vi med virksomheder, som fravælger at bruge trykte medier i deres markedsføring af hensyn til miljøet. Men det er der faktisk slet ingen grund til, for tryksager kan sagtens produceres med bæredygtig omtanke. Vil du vide hvordan? Sammen med to af vores samarbejdspartnere, PE offset og Arctic Paper , gør vi dig klogere i dette indlæg. Hos nord kan vi stemple mere end 95 procent af vores omtrent 1.500.000 årlige tryksager med ’ Trykt i Danmark ’-mærket. På den måde mindsker vi ikke blot CO 2 -udslippet ved at gøre transportvejen så kort som muligt. Vi sikrer også, at de er trykt i verdens grønneste grafiske branche, da danske trykkerier arbejder under nogle meget høje miljøstandarder. Oppe på miljømærkerne PE Offset i Varde er et af de trykkerier, vi samarbejder med, og de kan beregne, hvor meget CO 2 produktionen af den enkelte tryksag genererer. Det betyder, at vi mod betaling af en merpris kan få klimakompenseret vores tryksager. Til gengæld køber PE Offset kvoter hos en udbyder, som bruger pengene til klimaforbedringsprojekter, der er med til at nedbringe verdens samlede CO 2 -udledning. Men trykkeriet gør også meget for at værne om miljøet inden for deres egne rammer. PE Offset mærker alle deres tryksager med Svanemærket , hvilket sikrer, at produktet lever op til nogle af verdens skrappeste miljøkrav i hele sin livscyklus. ”For eksempel trykker vi kun på Svanemærket papir, vi bruger udelukkende vegetabilske trykfarver og ingen farlige kemiske stoffer i produktionen. Vi forsøger at have så lidt fraskær som muligt, og det papir, vi skærer fra, bliver sendt til genbrug. Derudover bruger vi udelukkende strøm fra vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller og solceller,” fortæller Peter Nyborg, direktør for PE Offset. Svanemærket stiller også krav om, at papiret er fremstillet af lovligt, sporbart træ. PE Offset bruger desuden FSC-certificeret papir, der stammer fra ansvarligt skovbrug – primært i Skandinavien – hvor der plantes tre nye træer for hvert træ, der fældes.
14. juni 2023
Når man ønsker at nå ud til sit marked, er det helt centralt, at man kender sin modtager. Derfor må man klart definere sin målgruppe for at sikre, at ens produkt eller service kun når ud til dem, for hvem det er relevant – og her kommer segmentering ind i billedet. Tidligere kunne markedsføring sammenlignes med at skyde med spredehagl, fordi man ikke havde værktøjet til at kontrollere, hvor budskabet havnede – men sådan er det ikke i dag. Med segmentering kan man stile materialet direkte til modtageren og sikre, at det kun er de rigtige, der ser det indhold, man ønsker at udsende – enten online eller offline. Dermed kan man slå fast, at segmentering som redskab har været revolutionerende inden for moderne markedsføring: ” Segmentering er et redskab, der gør træfsikkerheden meget skarpere. Man undgår at skyde med spredehagl og når i stedet ud til dem, for hvem produktet har allermest relevans. Med segmentering højner man dermed sin relevans, sin professionalisme; og så sparer man faktisk også penge, ” forklarer Torben Hangaard, som er Head of Print & Distributions hos nord. Netværk af dataleverandører Præcision er alfa og omega, når man skal ramme sin målgruppe – og derfor er det helt essentielt, at modtageren defineres tidligt i processen. Når vi skal producere en ny tryksag, sørger vi derfor indledningsvist for at definere en målgruppe, der passer til produktet. Herefter trykker vi materialet og sørger for, at hvert eneste eksemplar af materialet, hvad enten det er en brochure, et magasin, en flyer eller en avis, sendes individuelt til de modtagere, der matcher målgruppen.
Share by: